Hver femte dansker lider af blister i munden. Det kan være meget smertefuldt og give problemer både med at tale, drikke og spise. Det er sjældent muligt at finde en årsag, men der findes en række faktorer, som du kan undersøge, hvis du hyppigt får blæner i munden. Læs med her, og find ud af hvad du kan prøve, og hvordan du reducerer din risiko for at få blister i munden.
Øv!
Det er aldrig sjovt at få blister – også kaldet en blæne eller after – i munden. For blister kan være både smertefulde og irriterende. Og sidder blisten uheldigt, kan du få problemer med at spise, drikke eller tale.
Så selvom blister typisk forsvinder af sig selv i løbet af 7-14 dage, kan de tage meget opmærksomhed i hverdagen, mens de står på.
Hvad er blister og blæner i munden?
Blister og blæner er en irritation i slimhinden i munden, som kan give svie og smerter, mens de står på. Blister kan starte allerede, mens du er barn, men opstår typisk hos børn og unge i alderen fra 10 til 20 år.
De kan også sagtens optræde hos voksne – oftere hos kvinder end hos mænd.
Typisk opstår blister på slimhinderne i kinden, på indersiden af læberne eller i nogle tilfælde på tungen.
Starter som en vabel
Blisten starter med at ligne en lille brandvabel på fra 2-8 mm i diameter. Vablen er dækket af en hvidgul hinde med en skarp kant omkredset af en rød kant rundt om blænen.
Til at begynde med vokser blisten meget hurtigt – og i nogle tilfælde kan der komme flere på en gang. Men efter forholdsvis kort tid, begynder blisten at sprække, hvorefter den udvikler sig til et sår.
Det er her smerter og svie begynder at opstå. For såret blotter en masse nerveender i kinden eller tungen. Og bare du bevæger munden eller tungen en lille smule, trigges de. Det giver en næsten konstant påmindelse om den irriterende blæne i munden.
Hvor længe varer blister i munden?
Hos de fleste forsvinder blisten igen i løbet af 1 til 2 uger. Undervejs lindres smerterne og ubehaget i takt med, at såret efter blisten heler op.
Er du meget generet af blisten, kan du få nogle receptpligtige midler, som mindsker smerter og ubehag. Samt fremmer helingen af såret.
Endelig kan du med fordel gurgle munden med klorhexidin. Eller duppe blænen med en vatpind med klorhexidin.
Endelig kan du også få en gel eller spray med aktive ingredienser, som f.eks. hyaluronsyre. De har også vist sig at være effektive under helingsprocessen.
Smitter ikke
Mange tror fejlagtigt, at blister smitter, fordi de rent udseendemæssigt minder lidt om forkølelsessår.
Men det gør de ikke. Hverken når de bryder frem, eller mens såret heler.
Så du kan trygt kysse din partner, som du plejer, selv om du har en blæne i munden.
Hvorfor får du blister i munden?
Oftest er det umuligt at finde årsagen til, at du har fået blister i munden.
Der synes dog at være en sammenhæng med:
Rifter i mundens og bid i kindens slimhinder.
Indtagelsen af bestemte føde- og drikkevarer.
Brug af tandpasta med skummemiddel.
Mangel på visse vitaminer og mineraler.
Mængden af stress i dit hverdagsliv.
Menstruation og graviditet.
Bestemte kroniske lidelser og sygdomme.
Nedarvning fra en eller begge forældre.
Rifter, sår og bid i munden kan give blæner
Har du fået bidt dig i kinden, eller har du fået andre former for rifter eller småsår i mundens slimhinder, kan der nogle gange komme blister på eller lige ved siden af riften eller såret.
Årsagen er sandsynligvis, at der er gået hul på slimhinden, så der kan komme bakterier ind under den.
Fødevarer, som mistænkes for at give blister
Der synes også at være en vis sammenhæng mellem indtagelsen af bestemte føde- og drikkevarer og hyppigheden af blister i munden.
Blandt de føde- og drikkevarer som mistænkes for at give blæner i munden, er:
Tomater
Stærk ost
Nødder
Chokolade
Hårde fødevarer
Citrus- og andre frugter
Sure drikke
Hårde fødevarer kan være f.eks. knækbrød. Her kan de skarpe kanter, som opstår, når du tygger knækbrødet, nemt give dig små rifter i slimhinderne i munden.
Blandt frugterne er det især de sure frugter, som synes at øge risikoen for blister i munden. Samt sure drikke med en pH på under 7. De indeholder oftest netop sure frugter. Eller har et højt indhold af fosfor- eller andre syrer.
Så oplever du hyppigt blister i munden og spiser nogle af disse fødevarer, kan du prøve at udelade dem fra kosten i en periode, og se, om det får blisterne til at holde op.
Tandpasta med skummemiddel kan give blister
Bruger du tandpasta med såkaldt skummemiddel, kan disse reducere barrierefunktionen i mundens slimhinder. Det gør tandkød og slimhinder mere udsatte for bakterieangreb – og øger derved risikoen for at få blister i munden.
Er du plaget af blister, kan det derfor være en god idé at nærstudere varedeklarationen på din tandpasta for at se, om den indeholder natriumlaurylsulfat eller laurylsulfat.
Det er disse stoffer, som giver den ekstra skummende effekt på tandpastaen – og synes at øge risikoen for at få blæner i munden.
Mangel på vitaminer og mineraler kan også give blæner
Nogle videnskabelige undersøgelser synes at bekræfte en sammenhæng mellem mangel på visse vitaminer og mineraler og hyppigheden af blister i munden.
Helt specifikt drejer det sig om mangel på:
Jern
Vitamin B12
Vitamin D
Folinsyre
Q10
Mangeltilstanden synes dog ikke i sig selv at være årsag til, at der opstår blister og blæner i munden. Men er på en eller anden måde medvirkende til at øge risikoen for, at de opstår.
Så prøv at tage et kosttilskud, som øger de nævnte vitaminer og jern, og se om det har en reducerende virkning på blænde-udbrud i munden.
Stress
En række videnskabelige undersøgelser synes også at kunne påvise en sammenhæng mellem stress og blister i munden.
Enten trigger stress det, som udløser blænerne. Eller også forstærker det årsagen. Det vides endnu ikke med sikkerhed.
Så har du en meget stresset hverdag, kan det være årsagen eller den medvirkende årsag til, at du får blæner.
Desværre kan stress være svært at slippe af med – og svært at forebygge. Men prøv, om du kan få sænket stressniveauet, selvom det kan være svært. Og se, om det har indvirkning på, hvor hyppigt du får blæner i munden.
Menstruation, graviditet og blæner
Menstruation og graviditet mistænkes også for at øge risikoen for at få blister.
Således oplever nogle kvinder, at de oftere får blæner i munden, når de er lige ved at skulle have deres menstruation. Hos andre kan denne sammenhæng ikke påvises.
Tilsvarende synes der at opstå blister og andre slimhindebaserede lidelser i munden hos nogle gravide.
Mens det ikke er tilfældet hos andre.
Netop graviditet og menstruation kunne indikere, at en hormonel ubalance kan være en af årsagerne til blister i munden. Men som sagt er det endnu ikke lykkedes at påvise hverken en klar sammenhæng, eller hvad denne sammenhæng er.
Blister kan være tegn på kroniske sygdomme
I meget sjældne tilfælde kan en øget forekomst af blister i munden være en indikation på, at du lider af kroniske sygdomme, som f.eks. Crohns sygdom, ulcerøs colitis eller cøliaki.
Så bliver du ved med at få blæner i munden og har prøvet at eliminere de andre årsager, som vi har gennemgået ovenfor, bør du søge læge for at blive udredt for disse sygdomme.
Blister i munden kan være arveligt
Endelig er der en del videnskabelige undersøgelser, som tyder på, at blister i munden kan være arvelige.
I hvert fald ses det ofte, at hvis mor eller far er eller har været meget plaget af blister i munden, får børnene det også. Og lider begge forælder af det, er der stor sandsynlighed for, at børnene også kommer til at døje med blister i munden.
Hvad kan du gøre ved blister og blæner i munden?
Som sagt kendes årsagen til blister i munden ikke. Men der synes at være en sammenhæng mellem de faktorer, som er gennemgået ovenfor og hyppigheden af blæner i munden.
Derfor kan du med fordel starte med at spørge dig selv, om der er nogle af disse faktorer, som kunne være årsagen til eller trigge fremkomsten af blister hos dig.
Indtager du nogle af de føde- og drikkevarer, der er nævnt?
Indtager du en eller flere af de føde- eller drikkevarer, som nævnes i listen ovenfor, skal du gå efter at eliminere dem fra kosten – og se, om det har en indflydelse på hyppigheden af blæner i munden.
Er der særligt et af levnedsmidlerne, som du spiser meget af, er det naturligvis det, du skal fjerne fra kosten i hverdagen.
Men er der flere af de nævnte drikke- og madvarer, som du indtager meget af, er du nødt til at fjerne dem alle. Derefter ser du, om det har en indvirkning på, hvor ofte du får blister i munden.
Har det det, indfører du levnedsmidlerne igen ét ad gangen. Og dukker blisterne så op igen, er der en vis sandsynlighed for, at det senest tilføjede levnedsmiddel har noget med sagen at gøre.
Skal du være helt sikker på hvilken mad- eller drikkevare, der trigger eller er årsagen til blænerne, bør du minimum vente 14 dage, før du tilføjer den næste på listen.
Spiser du meget knækbrød eller andre hårde madvarer?
Knækbrød og andre hårde madvarer kan nemt give rifter i mundens slimhinde.
Så er du vild med knækbrød, kan du udelade det fra kosten i en periode, og se om det giver dig færre blister i munden.
Bruger du en tandpasta med skummemiddel?
Indeholder din tandpasta natriumlaurylsulfat eller laurylsulfat, bør du skifte den ud med en tandpasta uden.
Det vil med meget stor sandsynlighed reducere hyppigheden af blister – eller after – i munden.
Mangler du nogle af de vitaminer eller mineraler, der nævnes?
Kunne du være i underskud af de vitaminer og mineraler, som nævnes ovenfor, kan du prøve at anskaffe et kosttilskud eller nogle piller, som giver dig disse.
Tager du ikke vitaminpiller til daglig – særligt om vinteren – vil det oftest være nok til, at du får rettet op på eventuelle vitamin- og mineralmangler i din krop.
Har du en meget stresset hverdag – privat eller på jobbet?
Som vi allerede har været inde på, kan det være svært at gøre noget ved stress i hverdagen – både på jobbet og privat. For det er ikke kun arbejdet, som kan give dig stress. Lever du i et dårligt parforhold, under urimelige forhold eller har svært ved at få privatlivet til at hænge sammen, er det lige så ofte årsag til stress.
Søg eventuelt hjælp til at få løst dit stressproblem – også for dit generelle helbreds skyld. Stress kan øge risikoen for meget andet end blister i munden.
Har eller har din mor eller far haft problemer med blæner?
Kan du ikke få blænerne i munden til at forsvinde ved at prøve noget af det ovenstående, er det næste skridt at spørge dine forældre, om de har eller har haft mange blister i munden.
Du kan naturligvis også spørge dem tidligere i processen. For hvis det er tilfældet, vil det meget ofte være årsagen til, at du lider af hyppige blister i munden. Og så er der ikke så meget af det andet, som kan hjælpe på det.
Bliv tjekket af læge og tandlæge
Giver det heller ikke en forklaring på hyppigheden af blister i munden, bør du søge professionel hjælp.
Hos lægen kan du få tjekket dit infektionstal og blive undersøgt for en række forskellige virusstammer.
For både bakterier og virus i kroppen kan øge risikoen for at få blæner i munden.
Tilsvarende kan du få lægen til at undersøge, om du skulle have en af de nævnte kroniske sygdomme.
Hos tandlægen kan du få undersøgt din generelle sundhed i munden, eller om du har sygdomme i mundslimhinden, som kan være med til at øge risikoen for blæner.
Behandlinger mod blister og blæner i munden
Som sådan behandles blister og blæner i munden ikke, medmindre de ikke forsvinder af sig selv.
Du kan dog få nogle midler, som reducerer ubehaget ved blisterne, hvis du er meget plaget af dem. Og så kan du gøre noget for at forebygge risikoen for at få blæner.
Frem helingen af blister i munden
Har du fået blister i munden, kan du ofte fremme helingsprocessen ved at anvende særlige mundskyllemidler, geler og sprays som indeholder hyaluronsyre. Det øger slimhindens og hudens evne til at hele.
Disse tandplejeprodukter indeholder oftest også noget, som reducerer smerter og ubehag fra blænerne en smule.
Klorhexidin til blæner
Du kan også skylle munden eller duppe blænen med en vatpind med klorhexidin, eller bruge mundskyl med klorhexidin til at fremme helingen.
Klorhexidin har en desinficerende effekt, som reducerer bakteriedannelsen i og omkring såret efter blænen. Det er med til at fremme helingsprocessen.
Men husk, at du kun bør bruge både klorhexidin og særlig mundskyl mod blister, så længe du har blæner i munden. Og maksimalt i 14 dage.
Gamle husråd mod blæner
Der findes en række gamle husråd mod blæner, som foreslår, at du anvender æblecidereddike, natron, aloe vera, honning eller saltvand til behandling af blænen.
Der er findes dog ikke nogen videnskabelige undersøgelser, som kan dokumentere effekten – og produkter som f.eks. natron kan give skader på tændernes emalje.
Derfor bør du ikke følge disse gamle, men helt sikkert velmenende, råd fra venner og familie.
Behandlinger mod blæner i munden
Er du meget besværet af blisten, kan du få en recept på en salve, som indeholder kortison. Den har en betændelsesdæmpende virkning.
Du kan også få en recept på en lokalbedøvende gel, som kan smøres på såret for at mindske smerter og ubehag.
Før du kan starte behandlingen, skal du dog først en tur forbi lægen eller tandlægen for at få en recept.
Sådan forebygger du blister i munden
Skal du effektivt forebygge blister i munden, er en god mundhygiejne med til at hæmme forekomsten.
Altså bør du opbygge en sund rutine for at pleje tænder og mund med daglig brug af tandtråd, mundskyllemiddel og tandbørste i den rækkefølge.
Samt eventuelt en såkaldt mellemrumsbørste til at fjerne urenheder mellem tænderne.
Ofte stillede spørgsmål
Hvad er årsagen til blister i munden?
Blister i munden skyldes typisk virale infektioner, som kan forårsage gentagne udbrud af små, smertefulde blærer på læberne, tungen og andre områder i munden. Blister i munden kan også opstå som en allergisk reaktion på fødevarer eller f.eks. tandpasta med skummemiddel. Endelig kan hormonelle ændringer, vitaminmangel og stress give blister i munden. Blisterne er normalt ikke alvorlige, men kan være smertefulde og ubehagelige. Oplever du gentagne udbrud af blister i munden, er det en god idé at lade tandlæge eller læge finde den specifikke årsag, så den kan blive behandlet.