Mange lider lejlighedsvist af en smule tandlægeskræk. Andre har udviklet en regulær odontofobi, som resulterer i, at de helt undlader at gå til tandlægen. Det kan have alvorlige følger for tandsundheden og resulterer typisk i en endnu dårligere oplevelse, når det først bliver tvingende nødvendigt at gå til tandlæge. Læs med, og få alt at vide om tandlægeskræk, og hvordan du kan håndtere det.
De fleste af os har sikkert prøvet at have en lille smule tandlægeskræk.
Det kan gøre os lidt nervøse og utrygge ved at gå til tandlægen.
Men der findes også dem, som har udviklet det, der kaldes for odontofobi. Det er en decideret fobi, hvor du er så bange for tandlægeoplevelsen, at du slet ikke vil derhen. Altså får du ikke efterset dine tænder regelmæssigt, eller ordnet huller og behandlet tand- og tandkødsproblemer, før du får smerter eller andre alvorlige problemer. Og selv da skal problemerne være meget alvorlige, før du kontakter tandlægen.
Hvad er tandlægeskræk?
Tandlægeskræk betyder, at du er nervøs for eller utryg ved at skulle til tandlægen. Næsten halvdelen af Danmarks befolkning lider af en eller anden grad af tandlægeskræk.
Tandlægeskrækken er typisk opstået, hvis du har haft en dårlig oplevelse med det at være til tandlæge. Typisk i barndommen. Det har gjort dig utryg. Særligt hvis du ved, at du skal have en masse instrumenter i munden. For det er oftest instrumenterne og selve situationen – og ikke tandlægen i sig selv – som du er bange for.
Tandlægeskrækken er dog ikke så stor, at du undlader at gå til tandlægen. Og ved tandlægeklinikken, at du lider af tandlægeskræk, er både klinikassistenter, tandplejere og tandlæger uddannet til at give dig en tryg og sikker oplevelse.
Så lad være med at være flov over, at du lider af tandlægeskræk. Sig det, når du booker tid til dit næste tandlægebesøg. Så får du en meget bedre oplevelse, som måske ligefrem kan fjerne din skræk for at gå til tandlægen.
Hvad er odontofobi?
Odontofobi er en regulær fobi, som medfører, at du er så bange for at gå til tandlægen, at du helt bliver væk. Det er en af de mest udbredte fobier herhjemme, som omkring 10 % af alle danskere menes at lide af.
Hos dem som er værst ramt, er bare tanken om at skulle sætte sig i en tandlægestol nok til at skabe en følelse af panik.
Odontofobien betyder, at tandlægebesøget udsættes til den dag, du får kraftige smerter eller alvorlige tand- eller tandkødsproblemer.
Er det først kommet så vidt, kræver det tit en større behandling hos tandlægen at få rettet op på problemerne. Det kan nemt medføre, at du bliver bekræftet i, at det er slemt at gå til tandlægen. Og så holder du dig væk igen, til næste gang du får alvorlige problemer med tænder og tandkød.
Hvad skyldes odontofobi?
Odontofobi skyldes ligesom tandlægeskræk, at du har haft en ubehagelig oplevelse med tandlægebesøg. Eller har haft flere mindre episoder i forbindelse med dine besøg hos tandlægen, som har gjort dig angst, bange eller panisk i situationen. Oftest har det relation til smerter eller lyde i forbindelse med behandlingen, som har fået folk til at udvikle odontofobi.
Psykologer mener også, at overbeskyttende forældre i barndommen kan have været med til at lægge grunden til lidelsen – måske fordi forældrene selv har lidt af tandlægeskræk eller decideret odontofobi.
Så i stedet for at gøre det til en naturlig ting, at skulle til tandlægen, har de præget barnet, så de på det nærmeste har forventet en ubehagelig oplevelse.
Tandlægeskræk og odontofobi kan skyldes forlegenhed
Bliver du tit forlegen i lidt uvante situationer i hverdagen?
Så har du større sandsynlighed for at udvikle tandlægeskræk eller odontofobi. Det viser en undersøgelse fra National Institutes of Health i USA.
Graden af forlegenhed gik fra, at folk ”ikke havde lyst til at sidde der med åben mund” over, at de følte deres personlige rum invaderet og til mere kraftige følelser. Typisk fordi de havde haft en dårlig oplevelse med tandbehandlinger før eller havde oplevet stærke smerter i forbindelse med deres tænder eller et tandlægebesøg.
Folk med tandlægeskræk og odontofobi går sjældnere til tandlæge
Hvor folk med tandlægeskræk kan have tendens til at udsætte tandlægebesøget, undlader dem som lider af odontofobi helt at gå til tandlæge. Før de ikke kan undgå det.
Det medfører ikke overraskende, at de er mere tilbøjelige til at få huller i tænderne og udvikle tandkødsproblemer som tandkøbsbetændelse og parodontitis.
Det bekræfter en amerikansk undersøgelse udgivet i 2017. Samtidig påpeger undersøgelsen også, at personer med dårlig mundsundhed tit er bange for at smile eller grine i det offentlige rum. Og er mere tilbøjelige til at udvikle lavere selvværd på grund af deres tandproblemer.
Sådan kan tandlægen hjælpe dig, hvis du har tandlægeskræk
Som allerede nævnt er det vigtigt, at du gør klinikken opmærksom på, at du lider at tandlægeskræk eller odontofobi, når du bestiller tid.
Så sætter klinikken normalt lidt mere tid af til behandlingen. Det giver plads til, at du kan få nogle pauser undervejs. Samtidig sørger personalet for at sætte behandlingen i gang til tiden, så du ikke skal sidde unødigt længe og vente på at komme til. Samt sørger for, at behandlingen ikke bliver afbrudt af kollegaer, telefonopkald eller andet.
Er det første gang, du har sagt, du har tandlægeskræk, vil tandlægen også spørge mere aktivt ind til, hvad tandlægeskrækken skyldes. Her er det vigtigt, at du ikke er flov eller udelader detaljer – hvor latterlige eller pinlige du end måtte synes, de er.
Har du særlige ønsker til stolens indstilling, brugen af instrumenter og sugeudstyr eller anbringelse af vatruller med videre under behandlingen, bør du give tandlæge og klinikassistent besked om dette.
Typisk vil tandlægen også være ekstra grundig med at forklare, hvordan og hvad næste trin i behandlingen omfatter. Samt aftale præcist med dig, hvordan det kommer til at foregå.
Derudover gør tandlægen alt for at overholde de aftaler, I har indgået om behandlingen – og smertedække dig, hvis det bliver nødvendigt.
Sådan kan tandlægen hjælpe dig med odontofobi og svær tandlægeskræk
Lider du af svær tandlægeskræk eller decideret odontofobi, har tandlægen flere forskellige måder at hjælpe dig på:
Beroligende medicin – Forud for behandlingen kan tandlægen give dig en pille med noget beroligende, som får dig til at slappe mere af i situationen.
Hypnose – Hos nogle tandlæger tilbyder de at hypnotisere dig, så du falder til ro og slapper af. Det betyder oftest også, at tandlægen ikke behøver bruge så meget bedøvelse.
Lattergas – Lattergas får dig til at slappe mere af og synes, det hele bliver lidt mere ligegyldigt. Behandlingen kræver dog, at du ikke har spist forud for tandlægebesøget.
Fuld narkose – I virkelig svære tilfælde af odontofobi kan behandlingen foretages under fuld narkose. Det tilbydes dog ikke hos alle tandlæger.
12 gode råd til dig, som lider af tandlægeskræk
Lider du af tandlægeskræk, kan det være en god idé at prøve et eller flere af disse 12 råd:
Erkend din tandlægeskræk – og tal åbent og ærligt med klinikken om det, allerede når du bestiller tid til behandlingen. Kun hvis tandlægen ved, du har tandlægeskræk, kan han eller hun gøre noget for at afhjælpe problemet. Tænk på tandlægen som din allierede i kampen mod tandlægeskræk.
Hav tillid til personalet – de er der for din skyld og vil gøre alt, hvad de kan for at give dig en god oplevelse med dit tandlægebesøg. Samtidig er de uddannede i at afhjælpe tandlægeskræk. Så du er altid i trygge hænder, uanset hvor angst du er i situationen.
Aftal alt på forhånd, og stil krav – ved du præcis, hvad det er, der giver dig tandlægeskræk, skal du bede tandlægen undgå at gøre dette. Samtidig bør I lave en præcis aftale for, hvad der skal laves og hvordan. Så er det nemmere at være tryg gennem hele behandlingen. Bed evt. om et håndspejl, så du kan følge med.
Mød afslappet og udhvilet op – sørg for, at du møder afslappet og udhvilet op, og vælg det tidspunkt på dagen, hvor du ved, du har det bedst og har mest overskud til at klare udfordringen med at gå til tandlæge.
Vælg et roligt tidspunkt hos tandlægen – hvor de har mest tid, så tingene kan foregå i dit tempo, uden at hverken du eller tandlægen bliver stresset. Undgå tider først på dagen, særligt om mandagen, samt tider om lørdagen. Spørg, når du booker tiden.
Forbered dig med en afslapningsøvelse – føler du behov for det, kan du med fordel meditere, lave yoga eller slappe af til noget god musik forud for tandlægebesøget. Samt måske foretage øvelsen eller lytte til musikken, når du ligger i tandlægestolen.
Sig fra, hvis det gør ondt – eller du har brug for en pause. Så længe du føler, det er dig, som har kontrollen over situationen, er der mindre risiko for, at du bliver angst eller går i panik.
Tag en god ven eller veninde med – det er helt i orden at have en god ven eller veninde med til tandlægen. Så er der et kendt ansigt, som du kan finde ro hos, hvis angsten eller utrygheden begynder at tage til.
Bed om bedøvelse og lattergas – når du føler, du har brug for det, så du slapper mere af og bliver lidt mere ligeglad med behandlingen og situationen.
Gå oftere til tandlægen – så du bliver mere vant til at komme i klinikken, lærer personalet bedre at kende og vænner dig mere til selve situationen i og omkring tandlægestolen.
Få behandling for din tandlægeskræk eller odontofobi – mange tandlæger tilbyder kurser, ligesom du med fordel kan få behandlet odontofobi og tandlægeskræk hos hypnoterapeuter, psykologer og psykiatere.
Hold igen med kaffen – før tandlægebesøget. For kaffens opkvikkende virkning gør dig også mere opmærksom på farer og gør det nemmere at blive angst eller bange. Så drop kaffen helt den dag, du skal til tandlægen. Eller hold dit kaffeindtag på et absolut minimum.
Ofte stillede spørgsmål
Hvad kan du gøre ved tandlægeskræk?
Først og fremmest er det vigtigt at tale med din tandlæge om problemet. Så kan tandlægen afsætte mere tid til din næste behandling, og gå frem efter en metode, hvor du hele tiden får at vide, hvad der kommer til at ske under behandlingen. I svære tilfælde kan du få en beroligende pille ved tandlægebesøg. Eller søge hjælp i form af kurser eller hypnoterapi.