top of page

Tænder og graviditet

Opdateret: 17. maj 2023

Er du gravid, øges risikoen for tandkødsbetændelse. Samtidig kan morgenkvalme gøre tandbørstningen til en udfordring. Og derudover spiser de fleste lidt flere søde sager under graviditeten, end de plejer. Derfor er det vigtigt, at du opretholder din daglige tandplejerutine – og måske får et ekstra tjek hos tandlægen under graviditeten. Læs med her, og få alt at vide om tænder og graviditet.

Tænder og graviditet
Tænder og graviditet

Graviditeten er en spændende og tit også meget følelsesmæssig og udfordrende periode i en kvindes liv. Men vidste du, at den også kan have stor indflydelse på dine tænders sundhed?


F.eks. kan du risikere:

  • At morgenkvalmen bliver en udfordring for tænder og tandpleje.

  • Tørhed i munden som følge af hormonelle forandringer.

  • Øget risiko for tandkødsbetændelse under graviditeten.

  • At flere søde og syrlige sager udfordrer din tandsundhed.

  • Bivirkninger ved medicin, som giver udfordringer for tænderne.


Graviditetens mange udfordringer for tandsundheden


For det første kan morgenkvalmen gøre tandbørstningen om morgenen til en udfordring. Samtidig medfører morgenkvalmen oftest også et højere syreniveau i munden, hvilket ikke er godt for tænderne.


Det er heller ikke ualmindeligt, at gravide i perioder oplever tørhed i munden. Derfor producerer du ikke så meget mundvand, som du plejer. Det øger risikoen for at få huller i tænderne.


Derudover forhøjer de hormonelle forandringer i kroppen risikoen for at udvikle tandkødsbetændelse.


Og endelig spiser du måske lidt for mange søde sager. Enten fordi du får hang til dem, eller fordi andre gerne vil forkæle dig med noget lækkert mundgodt under graviditeten. Det er også skidt for tænderne.


Får du medicin for at dulme dine gener ved graviditeten, kan de også give dig bivirkninger, som f.eks. tør mund eller andre udfordringer for din tandsundhed.


Derfor er det ekstra vigtigt, at du husker din daglige tandplejerutine, og måske endda er lidt ekstra grundig under hele graviditeten.


Morgenkvalmens indvirkning på dine tænder


Lider du af en voldsom morgenkvalme, har du bestemt ikke lyst til at stikke en tandbørste i munden.


Men tandbørstningen er faktisk ekstra vigtig, hvis du lider af morgenkvalme. For morgenkvalmen (uanset hvornår på dagen, du får den) medfører, at syreniveauet i munden bliver højere.


Det er en udfordring for tænderne, fordi syren ætser emaljen, så du får en højere risiko for at få huller i tænderne (caries).


Løsningen kan være at tage en let omgang med tandbørsten, for at få den værste morgenånde og dårlige smag i munden væk. Og så give tænderne en ekstra omgang med tandbørsten senere, når morgenkvalmen er gået over.


Og skulle du starte dagen med at kaste op, så drik et glas vand, så snart du har mod på det, og vent minimum en time med at børste tænder. For tandemaljen bliver svagere og mere skrøbelig på grund af mavesyren i opkastet. Det øger risikoen for at få slidskader på tænderne af tandbørstningen, hvis du ikke venter med at børste tænderne.


Tørhed i munden som følge af hormonelle forandringer


De hormonelle forandringer i kroppen, som opstår i løbet af graviditeten, kan gøre dig mere tør i munden. Det gør det ikke alene vanskeligere at synke maden og giver dig udfordringer med at sove.


Det er også rigtig skidt for tænderne. For har du ikke spyt nok i munden, får du ikke skyllet nær så mange af de bakterier væk fra tænderne, som omdanner sukker til syre.


Det øger risikoen for huller i tænderne.


Løsningen kan være at drikke mere vand i løbet af dagen, end du plejer. Det er både godt for tandsundheden og hjælper dig med at holde væskebalancen i orden under graviditeten.



Øget risiko for tandkødsbetændelse under graviditeten


Mellem 60 og 75 % af alle gravide kvinder oplever, at deres tandkød bliver ømt, hævet og måske ligefrem begynder at bløde, når de børster tænder. Det er oftest en reaktion på de hormonelle forandringer i kroppen.


Ændringerne i hormonbalancen (særligt progesteron og østrogen) medfører en øget blodgennemstrømning i slimhinderne i mundhulen. Derfor brister tandkødet nemmere.


Samtidig kan hormonforandringerne medføre, at immunforsvaret reagerer anderledes. Det gør tandkødet mere følsomt overfor de bakterier, som dannes naturligt i munden.


Begge dele øger risikoen for, at du udvikler tandkødsbetændelse, hvis du allerede havde en begyndende tandkødsbetændelse, før du blev gravid.


Derfor er det ekstra vigtigt at børste og holde tandkødet og tænderne rene for bakterier og plakansamlinger. Det styrker tandkødet – også selvom det bløder – og fjerner hovedparten af de bakterier, som tandkødet er blevet mere følsomme over for.


Flere søde og syrlige sager er skidt for din tandsundhed


For at sænke den forhøjede risiko for at udvikle tandkødsbetændelse og caries under graviditeten, er det vigtigt, at du er meget opmærksom på, hvad du spiser og drikker.


Undgå for mange søde og syrlige sager, som kan give udfordringer for både tænder og tandkød. Og kan du ikke undgå dem – f.eks. fordi du ikke vil skuffe dem, som har givet dig en æske chokolade i gave, fordi du er gravid – bør du drikke et glas vand, efter du har spist eller drukket sødt eller surt.


Det skyller tænder og mundhule, så der bliver færre søde sager til bakterierne at spise, og syreniveauet i munden sænkes.


Bivirkninger ved medicin kan give udfordringer for tænderne


Mange gravide får medicin for at dulme deres gener ved at være gravid eller i forbindelse med andre problemer under graviditeten.


Er du gravid, er det ekstra vigtigt, at du nærlæser indlægssedlen for at se, hvilke bivirkninger medicinen kan give. Ikke kun for dit barns skyld. Også for dine tænders.


Særligt skal du være opmærksom på, om medicinen øger risikoen for tørhed i munden. Eller for at du kaster op. Begge dele er en udfordring for tandsundheden, som vi allerede har været inde på.


6 tips til at komme igennem graviditeten med sunde tænder


Skal du sikre dig, at du kommer gennem graviditeten uden at øge risikoen for tandkødsbetændelse og huller i tænderne, kan du med fordel bruge disse 6 tips:


1. Gør dig ekstra umage med din daglige tandplejerutine


Oprethold din daglige tandplejerutine, hvor du børster tænderne minimum to gange om dagen i mindst to minutter pr. gang.


Har du morgenkvalme, kan du eventuelt børste tænderne let og så børste dem mere grundigt, når kvalmen er gået over.


Det er også en god idé at udvide tandplejerutinen med at bruge tandtråd og mundskyllevæske, hvis du ikke allerede gør det. Det fjerner endnu flere af de bakterier, som kan give problemer for både tænder og tandkød.





2. Sørg for en varieret kost uden for meget sødt og syrligt


Som allerede nævnt er det en god idé at holde igen med søde og sure snacks, slik, mad- og drikkevarer under graviditeten. Og huske at drikke et glas vand til at skylle munden med, efter du har spist eller drukket noget sødt eller surt.


Derudover er det en god idé at øge indtaget af kalcium, fosfor, protein og vitamin A, C og D. Både for den lille ny og for dine tænder.


Tal eventuelt med din læge eller sundhedsplejerske om, hvilke vitamin- og mineraltilskud du har brug for. Samt om der er andre kostråd, du bør følge under netop din graviditet.


3. Drik godt med vand for at holde munden fugtig og skylle syre væk


Generelt er det en god idé at øge dit væskeindtag i forbindelse med din graviditet.


Det er samtidig med til at skylle de bakterier og andre urenheder væk, som kan øge risikoen for at udvikle tandkødsbetændelse og huller i tænderne.


Oplever du en øget tørhed i munden i forbindelse med graviditeten, bør du sørge for at drikke ekstra godt med vand, hver gang du har spist eller drukket. Eller bruge sukkerfrit tyggegummi til at stimulere spytproduktionen.


4. Vær ekstra opmærksom på bivirkningen af den medicin, du evt. får


Tjek indlægssedlen på den medicin, du får under graviditeten.


Nogle præparater kan give tørhed i munden, mens andre øger risikoen for at kaste op.


Begge dele er noget skidt for din tandsundhed.


Så oplever du disse bivirkninger, bør du kontakte lægen, og få et præparat, som – om muligt – ikke giver dig problemer.


5. Få ekstra tjek hos tandlægen under graviditeten


Vil du være ekstra sikker på at komme gennem graviditeten uden huller og tandkødsbetændelse, bør du få foretaget et eller to ekstra tjek af din tand- og mundsundhed hos tandlægen i løbet af graviditeten.


Når du bestiller tiden, er det en god idé at nævne, at du er gravid.


Det er det også, hvis det skulle blive nødvendigt for tandlægen at tage et røntgenbillede af tænderne.


Når tandlægen ved, du er gravid, vil han eller hun i stedet anvende enten en lavere røntgendosis eller en smallere strålevinkel. Eller udskyde røntgenbilledet til efter graviditeten.


6. Brug Adent Health app til at holde ekstra øje med din tandsundhed


Vil du gerne følge lidt mere med i dine tænders sundhed i hverdagen, kan du med fordel hente Adent Healths app til din smartphone.


Det er en app, som gør det muligt for dig at fotografere dine tænder og mundhule med kameraet på din smartphone.


Ud fra en analyse af billederne og nogle opklarende spørgsmål om dine tænder og vaner kan appen hjælpe dig med løbende at holde øje med, om der udvikler sig tandkødsbetændelse mellem tandlægebesøgene.


Endelig kan du også bruge appen til at tracke dine daglige tandbørstninger.


Hent appen her, og få hjælp til at holde tænderne sunde under din graviditet.

Tandpleje, der føles som self-care.

Giv din tandplejerutine et boost og se flotte resultater.

header-iphone-mockups-2 zusanna.png
bottom of page