Mere end hver tiende danske unge anvender snus eller andre røgfrie tobaksprodukter. De lægges i munden, hvorfra nikotinen og de andre stoffer i tobakken optages i kroppen. Det kan give alvorlige sår på tandkødet samt slider på og er med til at misfarve tænderne. Læs med her, og få alt at vide om, hvad snus gør ved både dine tænder og generelle sundhed. Samt hvordan du stopper med at bruge snus.
Gammeldags snus er forbudt at sælge i Danmark.
Men kalder producenterne det for tyggetobak, pakker det ind i en pæn hvid pose og eventuelt tilsætter det lidt smag, kan det lovligt købes dér, hvor du også kan købe cigaretter.
Snus er især populært blandt unge
Snus – eller rettere tyggetobak – er blevet mere og mere populært i takt med, at vi har fået strengere regler for rygning – også i det offentlige rum. Særligt blandt unge.
Således viser en undersøgelse om brugen af snus fra 2022 foretaget af Sundhedsstyrelsen, at mere end hver tiende danske unge bruger snus, nikotinposer eller anden form for tyggetobak i hverdagen. Til gengæld er der så færre, som ryger blandt de unge.
Tyggetobakken gemmes af vejen under overlæben eller mellem kinden og tænderne i munden og udsender ingen afslørende røg. Altså kan det bruges både i timerne i skolen, på jobbet, derhjemme og i det offentlige rum, uden at nogen nødvendigvis opdager det.
Snus og anden tyggetobak giver en snurrende ruslignende fornemmelse i kroppen, fordi dit hjerte slår hurtigere, og dit blodtryk stiger. Det er en fornemmelse, som paradoksalt nok skaber en ro og afslappethed i kroppen, som mange bliver lidt afhængige af.
Hvad er snus?
Snus og andre tyggetobaksprodukter er finmalet, mørk tobak, som er tilsat vand, pH-regulerende og fugtighedsbevarende stoffer samt forskellige salte og eventuelt også smagsstoffer.
Produktet pakkes i hvide poser og sælges i dåser med 12-20 poser.
Snus fungerer ved, at du lægger en pose ind i munden som beskrevet ovenfor. Herefter optages nikotinen og de andre stoffer i produktet gennem slimhinden i munden. Når effekten af snusen klinger af, spyttes posen ud, og brugeren kan så tage en ny, når behovet opstår.
Hvor udbredt er snus i Danmark
Generelt anslås det, at omkring 3 % af befolkningen bruger tyggetobaksprodukter. Størst er andelen af brugere blandt unge.
Her viser føromtalte undersøgelse fra 2022, at 13 % af drengene og 9 % af pigerne i alderen fra 15-17 år bruger røgfrie tobaksprodukter dagligt eller lejlighedsvist.
Blandt de lidt ældre unge på fra 18 til 25 år bruger 22 % af mændene røgfrie tobaksprodukter. Heraf bruger 16 % af dem dagligt, og 6 % bruger dem lejlighedsvist. Tilsvarende er der kun 5 % af kvinderne, som bruger snus eller tyggetobak dagligt – mens det også her er 6 %, som bruger det lejlighedsvist.
Er snus farligt?
Snus indeholder op til 40 gange så meget nikotin som cigaretter. Til gengæld optages nikotinen langsommere i kroppen, end hvis du ryger den. Men omvendt får du en væsentlig højere procentdel nikotin i blodet end ved rygning.
Snus skaber afhængighed
Derfor skaber nikotinen i snusen – ligesom i cigaretter – en afhængighed i kroppen. Der opstår altså hurtigt en afhængighed i kroppen. Samtidig fremprovokerer den kraftige nikotinmængde tit svimmelhedsanfald og opkastning hos nye brugere.
Derudover viser både danske og udenlandske erfaringer, af en tidlig afhængighed af rusmidler, som f.eks. tyggetobak, øger risikoen for at blive afhængig af andre former for rusmidler senere i livet.
Snus indeholder kræftfremkaldende stoffer
Ud over nikotin indeholder snus en række tungmetaller, kræftfremkaldende og andre skadelige stoffer, som over tid påvirker dit generelle helbred. Samt din tandsundhed.
Således er der identificeret 13 forskellige former for kræftfremkaldende stoffer i røgfri tobak. Der er dog stor forskel på, hvor mange kræftfremkaldende stoffer der er i f.eks. snus. Svenskproducerede produkter indeholder således langt færre kræftfremkaldende stoffer end amerikanske.
Så selvom røgfrie tobaksprodukter ikke er nær så farlige for lungerne, er snus farligt for dit generelle helbred og derfor ikke et sundere alternativ til tobaksrygning.
Hvad gør snus ved tænder og tandkød?
Fordi pakkerne med snus anvendes ved at lægge dem under overlæben eller mellem kinden og kindtænderne, kommer både tænder og tandkød i tæt nærkontakt med stofferne i snus.
Ifølge en undersøgelse blandt 900 medlemmer af den danske tandlægeforening ser flere og flere tandlæger herhjemme alvorlige sår og andre skader på tandkødet. Samt forandringer i mundens slimhinder og slibeskader og misfarvninger på tænderne.
Samtidig oplever mange snusbrugere – eller måske rettere deres omgivelser – at de får dårlig ånde.
Tilbagetrukket tandkød
En af de alvorligste skader ved brug af snus er, at tandkødet trækker sig tilbage, så tandhalsen bliver blottet.
Har tandkødet først trukket sig tilbage, bliver det ikke genskabt igen. Heller ikke selv om du holder op med at bruge snus. Den eneste måde det kan genetableres på, er ved, at tandlægen transplanterer nyt tandkød fra ganen til det ramte område.
Slimhinderne danner hård hud
Snus og anden tyggetobak irriterer slimhinderne i munden, så de hærder op for at beskytte sig mod irritationen. Derved dannes der hård hud, som ses som hvidlige, rynkede plamager, der hvor tobaksposerne har kontakt med slimhinderne i mundhulen.
Disse forandringer i slimhinderne fortager sig, så snart du holder op med at bruge røgfrie tobaksprodukter igen.
Den sikre vej til dårligere – eller ingen – tænder
Fortsætter du med at tage snus, vil du ikke alene få mere misfarvede tænder, hård hud på slimhinderne og tilbagetrukket tandkød.
Særligt det tilbagetrukne tandkød er farligt for dine tænders sundhed. For tandhalsene er mere følsomme over for cariesangreb, ligesom blottede tandhalse fremmer risikoen for både caries, tandkødsbetændelse og parodontitis.
Altså kan snus være med til at give dig både dårligere tænder og tandkødssygdomme.
Hvad kan du gøre for at stoppe med at bruge snus?
Det er lige så stor en udfordring at stoppe med at bruge snus, som det er at holde op med at ryge. For nikotinen giver en kraftig afhængighed, som kan gøre det uoverkommeligt at lægge vanen på hylden.
Find motivationen
Derfor er det vigtigt, at du først finder motivationen til at stoppe.
Det kan f.eks. være, fordi du gerne vil slippe af med den dårlige ånde, som snus og andre former for røgfrie tobaksprodukter giver dig.
Du kan også lave et simpelt regnestykke på, hvor meget du vil spare ved at stoppe med at bruge snus. Og så bruge de penge til at spare op til en eller anden form for belønning, når du er holdt op.
Endelig kan skader på tandkød, slimhinder og misfarvning af tænderne være en motiverende faktor til at holde op med at bruge snus. Så tjek tandkødet og slimhinderne dér, hvor du normalt har tobaksposen siddende i munden.
Det syn kan virke endog meget motiverende på de fleste. Tag eventuelt et billede af området med mobilen, og hiv det frem, hver gang du får lyst til snus, efter du er stoppet.
Sæt en stopdato – og gør klar til at stoppe
Når du først har fundet motivationen til at stoppe med at bruge snus, er næste skridt at sætte en dato for, hvornår du rent faktisk stopper.
Her kan du med fordel vælge en dato et par uger ude i fremtiden. Helst en dato, hvor du ikke skal til et eller andet, som du ved, vil øge din lyst til at bruge snus.
Op til datoen kan du med fordel begynde at forberede dig på stoppet:
Prøv at se, hvor længe du kan trække den, før du stopper en ny tobakspakke i munden.
Begynd at købe et snusprodukt med en smag, som du ikke bryder dig om.
Prøv om du kan finde noget, der kan erstatte snusen i hverdagen – sukkerfrit tyggegummi eller pastiller f.eks.
Fortæl de nærmeste venner og familiemedlemmer, at du vil stoppe, så de kan støtte op om dig.
Bryd dine vaner, og gør det svært at falde i
Når så dagen så kommer, hvor du holder op med at bruge snus, er det vigtigt, at du gør det så svært som muligt for dig at falde tilbage i vanen.
Vælg f.eks. at stoppe den første dag i en ferie, hvor du ikke omgås de samme, som du gør i hverdagen.
Undgå de situationer, hvor du normalt vil tage en pose snus – f.eks. når du mødes med vennerne, eller skal lave noget, du ikke bryder dig om.
Giv dig selv en straf for at falde i – eller brug en afledningsmanøvre, hver gang du får lyst til snus.
Brug Adent Health tandapp til at forbedre din mundhygiejne og fjerne misfarvninger fra snus
Både hvis du stadig bruger snus, og hvis du lige er holdt op med at bruge snus, er det vigtigt, at du oparbejder en god tandplejerutine. Det kan ikke fjerne langtidsvirkningerne af at bruge snus. Men det kan reducere risikoen for huller i tænderne og tandkødsbetændelse, fordi det fjerner bakterier og plak fra munden.
Appen fungerer ved, at du starter med at fotografere dine tænder og mund med kameraet på din smartphone. Appen tager selv billederne, når du holder hovedet og har åbnet munden rigtigt. Og stiller dig efterfølgende en række spørgsmål om din nuværende tandhygiejne og dine forventninger til appen.
Ud fra billederne og dine svar på spørgsmålene analyser den indbyggede kunstige intelligens i appen sig frem til en række plejeprodukter, du med fordel kan anvende i din daglige tandplejerutine.
Samtidig kan du spore din daglige tandbørstning og løbende tage nye billeder af tænder og mund, så du kan få en vurdering af dine fremskridt. Samt nye råd til at gøre det endnu bedre.
Hent Adent Health appen til din iOS eller Android smartphone lige her.
Ofte stillede spørgsmål
Hvad gør snus ved ens tænder?
Snus er et røgfrit tobaksprodukt, som placeres mellem læben og tandkødet. Det har en række dokumenterede skadelige virkninger på tandkødet og mundhulen generelt. Således kan det forårsage alvorlige skader og sår på tandkødet. Det kan også føre til at tandkødet trækker sig tilbage og blotter tandhalsene, hvilket gør dem mere følsomme over for kariesangreb. Endelig kan snus give misfarvning af tænderne og give dårlig ånde.
