Tandtråd er et vigtigt våben i kampen for at holde dine tænder sunde og pæne. For tandtråden kan komme til mellem tænderne, hvor tandbørsten ikke kan. Derinde gemmer sig en stærk cocktail af stoffer, som kan ende med at give dig alvorlige tandproblemer. Læs med her, og find ud af, hvordan du bruger tandtråd korrekt – og hvor effektivt det er for dine tænders sundhed. Og hvordan du nemmest får gjort tandtråd til en del af din daglige tandplejerutine.
Du har sikkert hørt det masser af gange – men får du det gjort?
Brugt tandtråd – og gjort det dagligt?
For det virker både besværligt – og må tage meget længere tid end at børste tænder, fordi du skal have tandtråden ind mellem alle tænderne. Og så gør det sikkert ondt og får tandkødet til at bløde, ligesom det også må være lidt ulækkert, hvis der kommer blod og madrester på tandtråden.
Men det passer ikke. For når først du er blevet rutineret bruger af tandtråd, tager det kortere tid, end du bruger på at børste dine tænder.
Så til gengæld for en lille, ekstra indsats får du styrket din tandhygiejne gevaldigt, og mindsket risikoen for, at du får problemer med tænder og tandkød senere i livet. Og de gener du oplever i starten, forsvinder også, når du først er blevet rutineret tandtrådsbruger.
Hvorfor skal du bruge tandtråd?
Det er vigtigt at bruge tandtråd, fordi tandbørsten kun kan fjerne den plak, som sidder på tændernes ydersider. Og den udgør kun omkring 50 % af den plak, som dannes i munden. For tandbørsten kan ikke fjerne den plak, de madrester eller de bakterier, som sidder mellem tænderne.
Det er noget skidt.
For plak og bakterier kombineret med stivelse og sukker fra madresterne er med til at producere en stærk syre, som sætter sig fast på tænderne. Denne syre vil med tiden opløse tændernes emalje og rodcement.
Samtidig hærder den plak, som ikke bliver fjernet, og bliver til tandsten. Det giver endnu bedre forhold for dannelse af ny plak, som igen kan blive til endnu flere tandsten.
Slutresultatet bliver en dårligere og dårligere tandsundhed, som kan føre til både huller i tænderne og tandkødsbetændelse.
Det er derfor, du skal du bruge tandtråd. For med daglig brug af tandtråd får du fjernet væsentlig mere af den plak, de madrester og de bakterier, som ellers vil få dine tænders sundhed til at forfalde.
Er du stadig i tvivl, om det er besværet værd at bruge tandtråd?
Så tag noget tandtråd, og kør med det mellem et par af tænderne, efter du har børstet tænder om aftenen.
Alt det plak og de madrester du kan se på tandtråden, ville have haft frit lejde til at ødelægge din tandsundhed i løbet af natten. Også selvom du har børstet tænderne.
Hvor ofte skal du bruge tandtråd?
Det ideelle er at bruge tandtråd som en del af din tandplejerutine både morgen og aften.
Men vi ved også godt, at det er de færreste, som får gjort det to gange om dagen. Så hvis du har lidt svært ved at få det gjort i starten, anbefaler vi, at du lægger ud med at få det indarbejdet i din tandplejerutine mindst én gang om dagen.
Det nemmeste er at introducere tandtråden i din tandplejerutine om aftenen. Her har du mere tid, fordi du ikke skal skynde dig ud ad døren. Så her har du bedre tid til at optræne din tandtrådsrutine.
Så kan du altid udvide med en ekstra gang, når du bliver mere rutineret og oplever forskellen, og hvor meget mere rene dine tænder føles, når du har brugt tandtråd.
Samtidig er det ekstremt vigtigt, at du bruger tandtråden, FØR du børster tænderne. Derved kan tandbørsten få ”fejet” alle de rester af plak, bakterier og madrester ud af munden, som tandtråden får revet løs.
Hvordan skal du bruge tandtråd?
Men hvordan bruger du så tandtråd korrekt?
Først og fremmest skal du finde en tandtråd, som passer til dig. Det vil sige en tandtråd, som ikke spalter, og som er nem at få til at glide imellem tænderne.
Her findes der flere forskellige typer af tandtråd, du kan vælge imellem – hvilke og hvordan du vælger den rigtige, kommer vi tilbage til senere i artiklen.
Nu skal vi nemlig først se på, hvordan du bruger tandtråden korrekt:
Start med at trække cirka 35-40 cm tandtråd ud af pakken. Det svarer omtrent til afstanden fra albueleddet og til enden af pegefingeren. Skær tråden af med den indbyggede kniv. Det er vigtigt, at kniven skæren tandtråden rent over. Spalter enden, kan tråden nemmere sætte sig fast imellem tænderne, når du bruger den.
Vikl enderne af tandtråden rundt om langfingeren på hver af dine hænder, så den sidder godt fast. Du bruger langfingeren som modvægt på tandtråden hele vejen gennem processen. Så det er vigtigt, at den er fastgjort solidt.
Brug så pegefingeren på hver hånd til at føre et stykke på 2,5 til 5 cm af tandtråden forsigtigt ind mellem to af dine tænder, mens du holder tråden stram ved at stritte med langfingrene i hver side.
Før tandtråden frem og tilbage i mellemrummet mellem tænderne med en savende bevægelse, til du kommer forbi det trange sted mellem tænderne, som kaldes kontaktpunktet. Når du passerer kontaktpunktet, kommer der ofte en lille klik-lyd. Du møder kontaktpunktet igen, når du skal have tandtråden ud igen.
Efter du har passeret kontaktpunktet, bremser du ned for savebevægelsen og fortsætter lidt langsommere, så du ikke får savet tandtråden ned i tandkødet. Før forsigtigt tandtråden ned under tandkødsranden, så du også får renset den for plak og madrester.
Træk derefter tandtråden op med savende bevægelse igen. På vejen møder du kontaktpunktet igen, som du passerer på samme måde, som du gjorde på vejen ned.
Skift så til et nyt, rent stykke af tandtråden, og gentag processen i mellemrummet mellem de næste to tænder i rækken. Fortsæt sådan, til du har været inde i alle mellemrum mellem samtlige tænder i munden.
Ja, det lyder måske nok noget omstændeligt og tidskrævende.
Men det er med tandtråd, som det er at lære at cykle.
Du bliver hurtig en erfaren tandtrådsbruger
Jo mere praktisk erfaring og jo mere rutineret du bliver, jo mindre skal du tænke over selve processen, og jo hurtigere bliver du.
Så lægger du ud med at bruge tandtråd før tandbørstningen om aftenen, bliver du oftest så rutineret og hurtig, at du kan også kan nå at få tandtråden med i din morgenrutine efter en månedstid til halvanden.
Det øger din tandsundhed og mindsker risikoen for tand- og tandkødsproblemer – både nu og i fremtiden.
Samtidig opdager du, at gener som ømhed og blødninger forsvinder, i takt med at tandtråden bliver en mere og mere indgroet del at din tandplejerutine.
Typisk holder tandkødet op med at bløde inden for de første 10-14 dage, efter du er begyndt at bruge tandtråd. Og gør det ikke det, bør du lige få det tjekket hos tandlægen.
Hvilke typer tandtråd findes der?
Det bringer os tilbage til spørgsmålet om, hvilken type tandtråd du skal bruge.
For der findes rigtig mange forskellige slags tandtråd på markedet – hvilket er et held. For så findes der med garanti også en tandtråd, som passer til dig.
Hvilke krav bør du stille til din tandtråd?
Det vigtigste krav til din tandtråd er, at den ikke flosser eller spalter. For sker det, sætter den sig nemt fast mellem tænderne. Eller knækker helt.
Det giver en dårlig oplevelse – særligt hvis du er ny bruger.
Derfor er det meste tandtråd i dag belagt med voks. Det forebygger, at tandtråden spalter og får den til at løbe nemmere mellem tænderne. Derudover kan tandtråden være påført pleje- og smagsgivende midler. Dem vender vi tilbage til om lidt.
Selve tandtråden
De første kommercielle tandtrådsprodukter brugte en tynd silkesnor. Den var ekstrem skrøbelig og spaltede og knækkede nemt.
Derfor gik de fleste producenter over til at bruge nylontråd efter Anden Verdenskrig. Det er stærkere, mere fleksibelt og nemmere at få ind mellem tænderne. Nylon er det stadig det mest almindelige materiale til selve tråden.
I dag kan du også få tandtråd, hvor tråden er lavet af Gore-Tex. Det er et meget fleksibelt og glat plastikmateriale, som ikke kan spalte. Det bruges oftest til flad tandtråd, som kun består af en enkelt tråd.
Du kan også få tandtråd i akryl. Det er tandtråd, som er ekstremt glat i sig selv og derfor ekstra nem for dig, som er ny i at bruge tandtråd.
Det nyeste på markedet er en tandtråd, som udvider sig, når det kommer ind mellem tænderne. Det gør det nemt at få tandtråden ind mellem tænderne og giver en bedre rensning af tandfladerne og tandkødsranden i mellemrummet.
De forskellige typer tandtråd
Generelt kan du vælge mellem:
Rund tandtråd – består oftest af en tynd, rund tråd, der er spundet af nylon og overfladebehandlet med voks. Tråden er nem at få ind mellem tænderne og nem at køre frem og tilbage i mellemrummet, uden at den sætter sig fast. Ideel til folk med meget snævre mellemrum mellem tænderne.
Båndformet tandtråd – er bred på den ene led og tynd på den anden. Består ofte af en plastik- eller vævet tråd, som er overfladebehandlet for at gøre den glat. Den virker mere solid og føles nemmere at bruge, men kræver mere plads. Derfor er den særligt velegnet, hvis du har større tandmellemrum.
Elektrisk tandtråd – minder meget om en elektrisk tandbørste i udformningen. Vibrationer i tandtråden skaber en frem- og tilbagegående bevægelse, som gør det lettere at få tråden ind at køre mellem tænderne. Samt give tandkødet lindrende massage. God til dig, som har implantater, bro eller bøjle.
Water flosser – en elektrisk maskine, som minder meget om en elektrisk tandbørste. Den bruger en tynd vandstråle til at rense mellemrummene mellem tænderne med. Fås typisk med flere forskellige hoveder og kan også bruges til at massere tandkødet med.
Flossers – en kombination af en tandstikker i den ene ende og en bue med tynd tandtråd i den anden. Flosseren er væsentlig nemmere at bruge end traditionel tandtråd, men dyr i brug. For typisk skal du bruge minimum to flossere, hvis du vil rense hele tandsættet. Til gengæld er den rigtig god at have med på farten til brug i løbet af dagen.
Er du ikke vild med at skulle stå og rode med tandtråden inde i munden, kan du få såkaldte tandtrådsholdere, hvor du kan sætte tandtråden fast mellem to holdere. De minder meget om flossers.
Du kan også købe et såkaldt tandtrådshåndtag.
Det minder også meget om en flosser, men har et lidt større skaft med et gummihåndtag, som giver et solidt greb om håndtaget. Det er velegnet til folk med svage hænder. Men håndtaget kan også med fordel bruges af dig, som har svært ved at komme til med fingrene helt inde ved de bagerste tænder – eller nemt får trigget brækrefleksen, når du gør det.
Der følger refill-hoveder med til håndtaget, ligesom du også kan købe løse refill-hoveder til dem.
Endelig kan du også få særlige mellemrums- eller såkaldte interdentalbørster. De er velegnede til dig, som har lidt større mellemrum mellem tænderne. Eller hvis du lider af tandkøbsbetændelse eller parodontitis.
De er også rigtig gode at have med på farten i det medfølgende etui. Så kan du nemt fjerne madrester efter dagens måltider.
De forskellige belægninger
Moderne tandtråd kan have op til flere lag af belægninger. Typisk kan du få:
Voksbehandlet overflade – får tandtråden til at glide nemmere mellem tænderne og mindsker risikoen for, at tandtråden spalter eller sætter sig fast mellem tænderne.
Aromatiserende lag – er oftest påført uden på vokslaget og giver smag af f.eks. mint, mynte, citron eller kanel. Giver en bedre smag og en smule friskere ånde efter brugen.
Fluorid-lag – tilføjer et tandbeskyttende lag fluorid til tandoverfladen mellem tænderne, hvor tandbørsten ikke har kunnet komme til at fordele fluorid under tandbørstningen.
Klorhexidin – er effektivt til at fjerne særlig genstridig, såkaldt biofilm mellem tænderne.
