Du bruger det, hver gang du skal børste tænder. Og når du først har fundet en, som du synes godt om, køber du helst samme tandpasta igen, når tuben er tom.
For der er mange spørgsmål om tandpasta, det kan være godt at kende svaret på, hvis du vil være sikker på, at få den mest optimale effekt ud af din tandbørstning.
Hvor meget tandpasta skal du bruge, når du børster tænder?
De fleste bruger instinktivt lige så meget tandpasta, som der kan ligge på børsterne på deres tandbørste.
Selv om det umiddelbart virker logisk, er det i praksis væsentlig mere tandpasta, end du har brug for.
Den korrekte dosering – uanset størrelsen på børstefladen på tandbørsten – er at bruge en klat tandpasta på ca. 1 cm til overkæbetænderne og derefter en klat på 1 cm til underkæbetænderne frem for at lægge 2 cm tandpasta på tandbørsten på én gang. Det gør det lettere at holde tandpastaen i munden og få det optimale udbytte af den.
Tandbørstningen bør i øvrigt vare minimum 2 minutter for at give den ønskede effekt. Samtidig er det meget vigtigt, at du venter med at børste tænder, til du eventuelt har brugt tandtråd og mundskyl. Og du bør undlade at skylle munden med vand efter tandbørstningen.
Hvad gør tandpasta for dine tænder og din mundhygiejne?
Tandpasta indeholder en række stoffer, som er med til at rense tænderne og hjælper med at fjerne de bakterier og den plak, som samler sig på tænderne og langs tandkødsranden. Derudover er tandpasta tilsat forskellige stoffer, som er med til at forbedre tandsundheden. Det mest kendte af disse stoffer er fluorid. Det hærder emaljen på tænderne, så de bliver mere modstandsdygtige mod de syreangreb, som giver huller i tænderne (karies).
Hvad indeholder tandpasta?
Skal vi gå lidt mere i dybden med, hvilke ingredienser der er i tandpasta, kan det opdeles således:
- Bindemidler: Bindemidlerne holder tandpastaen samlet og giver den konsistens. Bindemidler er typisk vegetabilsk gummi, cellulose eller andre former for polymerer.
- Slibemidler (abrasiver): Slibemidlerne hjælper med at fjerne plak, bakterier og belægninger fra tænderne ved at slibe dem af overfladen på tænderne. Her bruges typisk pulveriseret kridt, siliciumdioxid eller andre mildt slibende ingredienser.
- Fluorider: Fluorider er med til at beskytte tænderne mod karies ved at hærde emaljen og gøre tænderne mere modstandsdygtige over for syre. De fleste tandpastaer indeholder typisk natriumfluorid, aminfluorid eller stannous fluorid.
- Surhedsregulerende ingredienser: De surhedsregulerende ingredienser hjælper med at neutralisere den syre i munden, som skader tænderne. Natriumkarbonat bruges ofte som surhedsregulerende ingrediens i tandpasta.
- Fugtighedsbevarende ingredienser: Det er ingredienser, som forhindrer tandpastaen i at tørre ud. Glycerin eller sorbitol ses oftest anvendt som fugtighedsbevarende ingrediens.
- Smags- og farvestoffer: Her anvendes en lang række forskellige smags- og farvestoffer, som er godkendt til brug i fødevarer. De giver tandpastaen dens unikke smag og farve.
- Antibakterielle ingredienser: I nogle tandpastaer finder du også ingredienser, som hjælper med at dræbe de bakterier i munden, der kan give dårlig ånde eller tandkødsbetændelse. Her anvendes der typisk zink acetat og cetylpyridiniumchlorid i små koncentrationer.
- Ingredienser målrettet specifikke udfordringer: F.eks. Tea Tree Oil, hvis antibakterielle virkning virker effektivt mod tandkødsbetændelse. Eller hydroxyapatit, som reducerer følsomheden i tænderne.
Hvad er forskellen på fluor og fluorider?
Du har sikkert hørt den megen presseomtale af de farlige flourstoffer, som er kendt under navnet PFAS. Det har måske fået dig til at bekymre dig om den fluor, der er i tandpasta. Men det behøver du ikke.
For der er ikke tale om grundstoffet fluor (F) i sin rene form. I stedet handler det om en række salte, der er kendt som fluorider, fordi de indeholder en fluor-ion. Typisk anvendes en af de tre fluorider: Natriumfluorid (NaF), aminfluorid (AmF) eller stannous fluorid (SnF2).
Hvad gør fluorid for dine tænder?
Som allerede nævnt har fluorider en hærdende effekt på tændernes emalje, så de bliver mere modstandsdygtige over for kariesangreb – huller i tænderne.
Vil du have den mest optimale beskyttelse mod karies fra fluoriderne i din tandpasta, bør den minimum indeholde fluorider i en koncentration på 1.450-1.500 ppm (parts per million). Lider du af mundtørhed, eller har du nedsat motorik, anbefales det at bruge en såkaldt højfluoridtandpasta med 5.000 ppm fluorid – samt at du børster tænder 3 gange om dagen i stedet for 2.
Højfluoridtandpasta er receptpligtig. Så for at få en recept skal tandlægen først vurdere, om det vil hjælpe dig i netop din situation.
Fluorider og børn
Til børn under 3½ år anbefales det, at du anvender tandpasta med en lavere fluoridkoncentration på maksimalt 1.100 ppm fluorid for at begrænse risikoen for dental fluorose. Det er en kronisk tilstand, som skyldes, at man i barneårene har fået for meget fluorid.
Til børn over 3½ år kan du med fordel vælge en såkaldt juniortandpasta, som har samme fluoridkoncentration som voksentandpasta.
Husk i øvrigt altid, at du bør dosere mængden af tandpasta til børn, så den svarer til længden på deres lillefingernegl.
Disse stoffer skal du være opmærksom på i tandpasta
Undgå tandpasta med triclosan
Triclosan (C12H7Cl3O2) er en såkaldt polyklor-forbindelse. Den anvendes tit i tandpasta til at bekæmpe de bakterier, som giver dårlig ånde og tandkødsbetændelse.
Problemet med triclosan er, at stoffet mistænkes for at udvikle resistens hos bakterierne og menes at være hormonforstyrrende. Miljøstyrelsen anbefaler af forsigtighedshensyn at undgå tandpastaer med triclosan som bakteriereducerende middel.
Undgå skummemidlet NLS hvis du døjer med blister
Hvis du har sarte mundslimhinder eller har meget let ved at få blister i munden, er det en god idé at undgå tandpasta, som indeholder stoffet Natrium Lauryl Sulfat (NLS). Stoffet får tandpastaen til at skumme, men gør hverken noget godt eller dårligt for tandsundheden. Så oplever du irritation af slimhinderne i munden, kan NLS være årsagen.
Andre former for eksemer og allergier fra tandpasta
Der kan også være andre problematiske stoffer i tandpasta, som kan give allergiske reaktioner hos nogle personer. Så oplever du, at du får eksem omkring munden og på læberne, kan det være en allergisk reaktion på indholdet i din tandpasta.
Tandpastaens historie
Tandpleje i oldtiden
De ældst kendte tandplejemetoder dateres tilbage til de tidligste jægersamfund. Her var det almindeligt at bruge trevlede pinde til at holde tænderne rene med. Omkring 5.000 år før Kristi fødsel begyndte ægypterne at bruge pulveriseret aske fra oksehove, knuste æggeskaller, trækul eller pimpsten opblandet med vand som en meget primitiv form for tandpasta.
Tandpulveret – forløberen for tandpastaen
Cirka 500 år før Kristi begyndte ægypterne at bruge en blanding af natriumkarbonat og sort jord til at rense tænderne. I starten af 1700-tallet begyndte europæerne at bruge tandpulvere at rense tænderne med. De indeholdt bl.a. tvekulsurt natron, pulveriseret kridt og tit også stoffer, som var direkte skadelige for både tænder og tandkød.
Den moderne tandpasta bliver opfundet
En gang i starten af 1800-tallet bliver der tilsat glycerin til tandpulveret, og dermed blev tandpulveret til en mere tandpastalignende masse. Men den moderne tandpasta blev opfundet af en amerikansk tandlæge ved navn dr. Washington Sheffield omkring 1870. Hans søn Lucius fandt i 1892 frem til, at det var nemmere at dosere og mere hygiejnisk at bruge tuber til tandpastaen. I 1896 fulgte den første tandpastatube fra Colgate.
Fluorid i tandpastaen
Det næste store skridt i tandpastaens historie sker i 1950'erne, da forskere fandt frem til, at fluorider hærdede tændernes emalje. I 1960'erne begyndte de danske sundhedsmyndigheder at anbefale tandpasta med fluorider.
Ofte stillede spørgsmål
Hvad er den bedste tandpasta?
Den bedste tandpasta afhænger af dine tænders behov. Som minimum bør du vælge en fluoridholdig tandpasta i en koncentration på 1.450-1.500 ppm (parts per million). Er du i tvivl, om du bruger den rigtige tandpasta? Så spørg din tandlæge eller tandplejer.
Hvilken tandpasta er bedst mod tandsten?
Ingen tandpastaer kan fjerne tandsten. Men stort set alle tandpastaer kan fjerne plak ved hjælp af den mekaniske påvirkning fra tandbørsten. Glem heller ikke, at der sidder en masse plak mellem tænderne, som kun kan fjernes med tandtråd. Døjer du meget med tandsten, bør du få din tandlæge eller tandplejer til at fjerne dem.
