Huller i tænderne, caries og kavitet. Det er alt sammen en betegnelse for en af de mest almindelige tandlidelser i verden, som både rammer børn og voksne.
Hvad er caries?
Caries er den mest udbredte ikke-smitsomme sygdom i verden. Det er en tandsygdom, som giver huller i tænderne. De opstår, fordi bakterierne i munden omdanner sukker til syre. Syren angriber derefter emaljen og tandbenet (dentinet) på tænderne, så der opstår huller. Selve hullet kaldes for en kavitet i tandlægesprog.
Får du ikke behandlet hullet, kan det give dig en række alvorlige problemer med tanden. I værste fald kan det betyde, at hullet udvikler sig ind i tandens nerve. Så venter du med at gå til tandlægen, til du har fået tandpine, er en rodbehandling eller tandudtrækning oftest den eneste måde at behandle caries-angrebet på.
Hvordan opstår caries?
Karies opstår typisk på grund af et højt indtag af sukkerholdige føde- og drikkevarer, brug af tandpasta med et for lavt fluoridindhold eller dårlig mundhygiejne.
Særligt fødevarer, som klistrer, hænger fast eller er seje – som f.eks. tørret frugt, sirupper og slik – kan sætte sig fast i tænderne og mellemrummene imellem dem. Derved bliver det overskydende sukker siddende som et spisekammer for de bakterier, der lever i munden. De omdanner sukkeret til syre, som angriber tandemaljen og skaber caries-angrebet.
Det samme sker, når du drikker sukker- og syreholdige sodavand, juicer, energidrikke og milkshakes. De danner en klæbrig hinde på tænderne, som bakterierne kan fouragere i. Det øger syreniveauet i munden og kickstarter derved nedbrydningen af tandemaljen.
Særligt udfordret er dine tænder, hvis de har ekstra dybe riller, eller dine tænder sidder tæt sammen. Det gør det endnu nemmere for klæbrige mad- og drikkevare at sætte sig i tænderne.
God tandhygiejne er den bedste forebyggelse mod caries
Den bedste måde at forebygge cariesangreb på er ved at opretholde en god mundhygiejne. Det får du ved at have en fast tandplejerutine, som du udfører minimum to gange om dagen. Typisk morgen og aften.
Start gerne med at fjerne madrester og andre urenheder mellem tænderne med tandtråd. Og brug eventuelt en mundskyllevæske til at vaske urenhederne væk, når du er færdig med tandtråden.
Afslut med at børste tænderne i mindst 2 minutter med en tandpasta, der har et fluoridindhold på omkring 1.450-1.500 ppm.
Endelig er regelmæssige tandeftersyn og tand-scan med til at forbygge udviklingen af cariesangreb, fordi det oftest bliver opdaget, før det udvikler sig til noget mere behandlingskrævende.
Fup og fakta om caries
Desværre findes der en del formodninger om caries, som i værste fald giver større risiko for, at cariesangreb ikke behandles i tide. Vi har set nærmere på en række af de mest almindelige formodninger og myter om caries:
Huller opstår kun mellem tænderne (falsk)
Huller kan opstå i alle dele af tanden, når den angribes af caries: Både overfladen (siderne og tyggefladen) og mellemrummet mellem tænderne kan blive angrebet, og også roden på tanden, hvis den er blottet.
Det mest almindelige er, at hullerne opstår mellem tænderne og i tyggefladerne på tænderne bagerst i munden på grund af de større fordybninger i disse tænder. Samt i tandoverfladen langs tandkødet.
Et hul kan opstå på under en uge (falsk)
Selvom der er stor forskel på, hvor hurtigt et hul i tænderne udvikler sig, sker det ikke på under en uge.
Hvor hurtigt det går, afhænger af:
- Hvor tit tænderne bliver udsat for sukker og syre.
- Hvor høj koncentration syren har.
- Hvor stærk og tyk tandemaljen er.
- Hvor hullet sidder på tanden.
- Hvor god en mundhygiejne, du har.
Det kan nemt tage mere end et år, før et hul er så stort, at det er behandlingskrævende.
Du kan forsinke udviklingen af et begyndende hul (sandt)
Passer du din daglige tandplejerutine, går udviklingen af huller i tænderne så langsomt, at tandlægen oftest kan opdage det begyndende hul, inden det bliver nødvendigt at bore.
Sidder cariesangrebet kun i overfladen af emaljen, kan det oftest standses og emaljens styrke genopbygges ved at:
- Intensivere den daglige tandpleje og fjernelse af plak i hele munden.
- Få påført en fluoridlag hos tandlægen i forbindelse med din regelmæssige eftersyn.
- Spise mere frisk frugt og grøntsager og indtage færre søde mad- og drikkevarer.
- Undgå syrlige drikkevarer, og drikkevarer med kunstige sødemidler i.
Du kan også selv opdage et hul i tænderne
Et af de første tegn på et begyndende hul i tænderne er en hvidlig forandring på tandoverfladen, som du ikke kan fjerne ved at børste den. Opdager du "hullet", mens det stadig kun er en hvid plet, kan du forsinke udviklingen ved at bruge metoderne ovenfor.
Du kan også opdage huller i tænderne ved, at tænderne bliver mere følsomme over for varme og kolde mad- og drikkevarer. Eller at du oplever en sensitiv reaktion – eller får direkte ondt i en bestemt tand – lige efter du har spist noget sødt.
Endelig er regulær tandpine typisk et tegn på, at der er et større hul i en tand. Får du tandpine, skal du derfor straks få en tid hos tandlægen.
Alle carieslæsioner skal behandles hos tandlægen (falsk)
Det er ikke alle cariesangreb, som kræver en invasiv behandling hos tandlægen – altså at der er behov for at bore i tanden. Bliver angrebet opdaget tids nok, så det ikke har ødelagt emaljen endnu, kan du oftest få det til at "gå i sig selv igen" ved at følge rådene ovenfor.
Men er hullet blevet for stort, kan det blive nødvendigt at bruge:
- Fyldningsterapi – her rengøres hullet, og det fyldes med tandfarvet plast, som tilpasses, så det passer til tandens naturlige form.
- Protetik – anvendes ved lidt større huller, hvor en større del af tandens krone er beskadiget, eller det ikke længere er muligt at reparere med en fyldning.
- Rodbehandling – anvendes, når hullet er så stort, at det er i kontakt med tandens nerve.
- Udtrækning af tanden – kan blive nødvendigt, hvis hullet er så stort, at tanden ikke kan reddes.
Du kan ikke få hul i en tand med fyldninger (falsk)
At du har fået lavet et hul i en tand, betyder ikke, at der ikke kan opstå nye huller i tanden. For den tilbageværende emalje på tanden er lige så afhængig af en god tandplejerutine som dine andre tænder.
Et hul i en plomberet tand kaldes for sekundær caries i tandlægesprog. Det skyldes, at bakterierne får skabt et hul i fyldningen, kronen eller den raske del af tanden.
Fluorider kan begrænse risikoen for caries (sandt)
Fluorider – tit fejlagtigt omtalt som fluor – giver en dokumenteret styrkelse af tandemaljens overflade og tykkelse. Ved at bruge en tandpasta med et fluoridindhold på omkring 1.450-1.500 ppm for voksne og børn over 3½ år, og et indhold af fluorider på omkring 1.000 ppm for børn under 3½ år, reducerer du effektivt risikoen for cariesangreb i tænderne.
Derudover kan du også få påført en særlig plastikbelægning på tyggefladen på de bagerste tænder i munden, som effektivt beskytter mod kontakt med plak og madpartikler.
Ofte stillede spørgsmål
Hvad er caries?
Caries er den tandlægefaglige betegnelse for huller i tænderne. Caries opstår, når plak og syre fra sukkerholdige fødevarer og drikkevarer ophobes på tænderne. Bakterierne nedbryder sukkerstofferne i belægningerne og danner en syre, som gradvist opløser emaljen. Ubehandlet caries kan føre til smerter, infektioner og tab af tænder.
Kan du børste caries væk?
Du kan ikke børste caries væk. Men sidder cariesangrebet kun på overfladen af tandemaljen, kan en intensivering af de daglige tandplejerutiner, grundig fjernelse af plak med tandtråd, mundskyl og tandbørste, evt. brug af fluoridlak og en ændring i kosten hjælpe med at mindske og endda reversere angrebet.
