En fjerdedel af alle voksne oplever regelmæssigt isninger i tænderne. Det opleves typisk som en kortvarig smerte i tænderne, når du spiser noget koldt. Eller drikker noget sødt eller surt. Ja, selv hvis du trækker kold luft ind gennem munden på en vinterdag, kan du få isninger i tænderne. Læs her, hvad isningerne skyldes, og hvad du kan gøre ved dem.
Kender du det?
At du får en isnende smerte i tænderne, når du spiser noget koldt, eller drikker noget sødt eller surt? Eller når du trækker vejret dybt ind gennem munden på en kold vinterdag?
Det kaldes meget beskrivende for isninger i tænderne og omtales også som sensitive tænder eller følsomme tandhalse. Smerten opstår oftest kortvarigt i forbindelse med den aktivitet, som skaber den. Men for nogle bliver det en mere kronisk tilstand, som i værste fald kan give så stærke smerter, at det kræver hjælp fra en tandlæge.
Hvorfor får du isninger i tænderne?
Isninger i tænderne skyldes, at tandbenet eller tandhalsen er blevet blottet på en eller flere af dine tænder. Eller hvis emaljen er blevet tyndslidt på grund af erosionsskader eller tænderskæren (bruksisme).
Tandbenet er den hårde del af tanden, som beskytter blodkar og nerver i tandens bløde midte. Uden på tandbenet sidder emaljen, som beskytter tandkronen – den synlige del af tanden over tandkødet – mens tandroden under tandkødsranden er beskyttet af den såkaldte tandcement.
Bliver emaljen eller tandcementen beskadiget, blottes tandbenet – og så er det, at isningerne opstår.
Hvad giver isninger i tænderne?
Der kan være mange grunde til, at der opstår skader på emalje og tandcement.
F.eks. kan brugen af en alt for hård tandbørste eller en slibende tandpasta være med til at give emaljeskader, som blotter tandbenet.
Børster du tænderne forkert, kan det få tandkødet til at trække sig tilbage, så tandcementen slibes bort. Det sker typisk, fordi du børster på tværs af tænderne med tandbørsten.
Tandbenet kan også blive blottet, hvis du har huller i tænderne (caries), eller hvis tanden er revnet, knækket eller beskadiget på anden måde.
Når tandbenet er blottet, åbnes der op for en væskeforskydning i de små væskefyldte kanaler, som strækker sig fra de yderste lag af tandbenet (dentinen) og ind til nerven i tanden. Udsættes tandbenet for temperaturændringer, vil det medføre en væskeforskydning i de små væskefyldte kanaler, som vil fremkalde den isnende smerte i tænderne.
Andre årsager til isninger i tænderne
Som allerede nævnt kan bruksisme – det, at du skærer tænder – også give slidskader på tænderne, som kan medføre isninger.
Tilsvarende kan syreholdige føde- og drikkevare, som f.eks. sodavand, cola, juice, energidrikke, forskellige former for saftevand, vin, frugt, syrligt slik og cider, svække emaljen, så du kommer til at opleve isninger i tænderne.
Endelig kan tandblegning hos tandlægen eller en tandplejer fremkalde isninger i tænderne. Det skyldes, at den gel som benyttes, blødgør emaljen, så det bløde tandben (dentin) blotlægges, hvorved nerverne i tænderne nemmere bliver aktiveret. Det er dog midlertidige symptomer, som kan forventes at forsvinde inden for 14 dage.
Hvad kan du gøre for at forebygge isninger i tænderne?
Generelt kan du forebygge isninger i tænderne med en god tandbørsterutine. Det sikrer, at du børster tænderne korrekt, så du ikke laver slibeskader på tænderne eller får åbnet tandkødet op ned til tandhalsene.
Derudover sænker tandbørstningen risikoen for, at der opstår huller i tænderne, og at der lægger sig plak, som bliver til tandsten, langs tandkødsranden. Ubehandlet kan tandsten også være med til at åbne op ned til tandhalsene, så der opstår slibeskader på den del af tandbenet, som sidder under tandkødsranden.
En god tandbørsterutine kræver, at du børster tænderne med en blød tandbørste minimum 2 gange om dagen – og minimum 2 minutter hver gang. Til børstningen anvendes gnubbemetoden, som sikrer, at du får fjernet belægningerne på tænderne mest effektivt og ikke får beskadiget tandkødet.
Forud for tandbørstningen bør du bruge tandtråd minimum én gang hver dag – og gerne to. Endelig kan du supplere med at bruge mundskyl, FØR du børster tænderne.
Hvad kan du gøre for at mindske isninger i tænderne?
Er der først opstået åbninger ind til tandbenet i en eller flere tænder, bør du skifte til en tandpasta, som er beregnet til at mindske isninger i tænderne. Samt eventuelt supplere med en særlig mundskyl mod isninger i tænderne. Desuden anbefaler vi, at du køber en blødere tandbørste og får tjekket op på din børsteteknik.
En af de ingredienser som tandpasta og mundskyl kan indeholde, er kaliumnitrat (oftest angivet som Potassium Nitrate i ingredienslisten). Det er en naturlig saltforbindelse, der bl.a. findes i grøntsager, som f.eks. spinat, selleri og kål.
Saltforbindelsen blokerer for smertesignaler fra din tandnerve til din hjerne, så du ikke føler isningerne. Ved at børste dine tænder med en tandpasta med kaliumnitrat påfører du tænderne et beskyttende lag, som reducerer smerterne.
Børster du med den særlige tandpasta to gange om dagen, burde du være effektivt beskyttet mod isninger i tænderne inden for mellem en uge og op til 14 dage efter, du er startet på at bruge produktet.
Derudover kan du gøre nogle forskellige ting for at undgå isningerne i tænderne, alt efter hvad du oplever, der forårsager dem:
Følsomhed på grund af mad, drikke og tandblegningsprodukter
Oplever du isninger i tænderne, hver gang du spiser eller drikker noget bestemt – som f.eks. sure føde- og drikkevarer – kan du prøve at skære ned på disse, eller f.eks. gøre brug af sugerør, når det gælder sure drikkevarer, som f.eks. juice, sodavand, cider. Derved undgår du direkte kontakt mellem væsken og tænderne.
Har du fået isninger i tænderne efter en tandblegning, kan du f.eks. undgå at drikke eller spise noget, som lige er taget ud af køleskabet. Lad det stå uden for køleskabet og få stuetemperatur, før du indtager det.
Og igen er det en god idé at bruge sugerør, når du drikker syrlige drikke, ligesom du bør skifte til en blødere tandbørste. Endelig kan du også lindre smerterne ved at bruge de særlige tandplejeprodukter mod sensitive tænder, som vi har omtalt tidligere.
Følsomhed på grund af skader og slibeskader på tænderne
Har du fået tygget så hårdt sammen, at der er kommet en revne i tænderne, eller har du slibeskader på tænderne, fordi du skærer tænder, kan der være flere forskellige måder at reducere risikoen for isninger i tænderne.
Skærer du tit tænder, kan du f.eks. skære ned på forbruget af kaffe eller andre koffeinholdige energidrikke. De er nemlig med til at øge risikoen for, at du begynder at skære tænder.
Tilsvarende kan stress få dig til at skære tænder. Her kan vejrtræknings- og afspændingsteknikker, meditation eller yoga få dig til at slappe mere af og derved reducere risikoen for, at du skærer tænder.
Endelig kan du få en særlig bideskinne til tænderne, som forhindrer tandskæring, når du sover.
Følsomhed på grund af vigende tandkød
Har du tegn på vigende tandkød eller en decideret tandkødssygdom, skal du først behandle den underliggende infektion.
Her foretager tandlægen typisk en dybdegående tandrensning, som fjerner plak og tandsten langs tandkødskanten, så tandkødet kan hele op og slutte tæt om tanden. Derved bliver det sværere for bakterierne at samle sig i tandkødsranden.
Vigende tandkød kan ikke vokse tilbage. I meget svære tilfælde, eller hvis du er meget generet af følsomme tænder, kan det være nødvendigt med en tandkødstransplantation. Her er en tandlæge nødt til at transplantere nyt tandkød ind i munden for at erstatte det, du har mistet.
Ofte stillede spørgsmål
Hvad kan du selv gøre ved isninger i tænderne?
Oplever du isninger i tænderne, bør du først og fremmest ændre din tandbørsteteknik til gnubbemetoden, hvis du er én af dem, der skrubber under tandbørstningen. Det er også en god idé at skifte til en blød tandbørste, som ikke skader tænderne eller får tandkødet til at trække sig tilbage. Du bør også mindske indtaget af sure eller sukkerholdige fødevarer og drikkevarer, da det svækker emaljen og udløser isninger i tænderne. Eventuelt kan du bruge en tandpasta til følsomme tænder til at mindske følsomheden og dermed isningerne i tænderne. Endelig er det en god idé at få undersøgt dine tænder af en tandlæge, som kan finde og behandle årsagen til isningerne.