Tandkødsbetændelse ses som rødt, hævet tandkød, der eventuelt bløder, når du børster tænder eller renser dem med en mellemrumsbørste eller tandtråd. Bliver betændelsen ikke behandlet, kan det i værste fald udvikle sig til parodontitis – tidligere kaldet parodontose. Læs med her, få alt at vide om tandkødsbetændelse, hvordan det behandles, og hvordan du kan forebygge det.
Er dit tandkød rødt, hævet eller ømt?
Eller bløder det, når du børster tænder eller renser tænderne med tandtråd eller en mellemrumsbørste?
Så har du fået tandkødsbetændelse.
Det er en forholdsvis almindelig tandlidelse, som omkring 8 ud af 10 voksne lider af.
Tandkødsbetændelse – også kaldet gingivitis – er vigtigt at få behandlet. For betændelse i tandkødet øger risikoen for, at du kan få parodontitis – det som tidligere blev kaldt paradentose eller parodontose.
Hvad er tandkødsbetændelse?
Tandkødsbetændelse er en kronisk betændelsestilstand i tandkødsranden langs tænderne. I fagsproget kaldes betændelsestilstanden for gingivitis.
Hvordan opstår tandkødsbetændelse?
Tandkødsbetændelse opstår nemt i vævet omkring tænderne, hvis der kommer belægninger på tænder og tandkød.
Belægningerne skyldes bakterier, som samler sig langs tandkødsraden som en blød, klæbrig og farveløs film. Belægningen kender du sikker under navnet plak.
Fjernes plakken ikke, forkalker den og bliver til såkaldte tandsten. De har en ujævn overflade, som nemt kan give grobund for endnu mere plak.
Såvel plak som tandsten virker lokalirriterende på grund af bakterierne, og det er denne irritation, som fører til betændelse i tandkødet.
Tegn på tandkødsbetændelse
De hyppigste tegn på tandkødsbetændelse er:
Rødt, hævet og ømt tandkød langs tandkødsranden i munden.
Blødninger fra tandkødet, efter du har børstet dine tænder.
Blødning fra tandkødet efter brug af tandtråd og mellemrumsbørster.
Hvad er årsagen til tandkødsbetændelse?
Den hyppigste årsag til tandkødsbetændelse er dårlig mundhygiejne. F.eks. hvis du har været inde i en travl periode, hvor du måske har taget lidt let på den daglige tandbørstning.
Andre risikofaktorer kan være:
Rygning og brug af tobaksprodukter.
Hyppige, sukkerholdige måltider.
Diabetes.
Arvelighed.
Så hvis en af dine forældre havde let ved at få tandkødsbetændelse, kan du også have det. Samtidig vil du oftest danne tandsten hurtigere, hvilket igen øger risikoen for betændelse i tandkødet.
Hyppig tandkødsbetændelse kan også være et tegn på diabetes. Så hvis du tit oplever betændelse i tandkødet, selvom du børster dine tænder grundigt to gange om dagen, bør du overveje at blive tjekket for sukkersyge.
Hvad er forskellen på tandkødsbetændelse og parodontitis?
Det er vigtigt at få gjort noget ved tandkødsbetændelsen, så snart den opstår. For gør du ikke noget ved tilstanden, kan den udvikle sig til parodontitis.
Forskellen på tandkødsbetændelse og parodontitis er, at:
Ved tandkødsbetændelse er der kun betændelse i selve tandkødet,
ved parodontitis går der betændelse i det væv, som støtter tanden.
Det kan føre til, at støttevævet omkring tænderne bliver nedbrudt, og tandkødslommerne bliver dybere.
Det kan igen medføre, at tænderne går løse i munden og til sidst falder ud.
Parodontitis er også med til at give dig dårlig ånde. Det skyldes især, at tandkødslommerne bliver dybere. Det øger risikoen for, at der opstår betændelsestilstande og en højere pH-værdi i tandkødslommerne. Det er med til at fremme udviklingen af dårlig ånde.
Så kan du ikke fjerne den dårlige ånde med de anbefalinger, vi giver her, bør du konsultere tandlægen for at blive undersøgt for parodontitis.
Hvordan behandler du tandkødsbetændelse?
Har du fået tandkødsbetændelse, er det vigtigt, at du kontinuerligt får fjernet den plak og de tandsten, som har dannet sig rundt om tandkødsranden.
Plakken kan du selv fjerne med hyppig tandbørstning og øget brug af tandtråd. Samt eventuel brug af en særlig mellemrumsbørste – også kaldet en interdentalbørste.
Men tandstenene skal du have fjernet ved en tandrensning hos tandlægen. F.eks. når du alligevel er til tandeftersyn hos tandlægen. Eller efter behov, når du opdager, at der har dannet sig tandsten.
Hvordan opdager du tandsten?
Det er lettest at opdage ved at mærke på indersiden af tænderne med tungen. Et af de første steder, du kan mærke tandstenene, er, hvis det er blevet sværere at mærke mellemrummene med tungen mellem fortænderne i undermunden.
I nogle tilfælde vil du også kunne se tandstenene langs tandkødsranden med det blotte øje.
Hvor lang tid tager det at komme af med tandkødsbetændelse?
Så snart tandsten og plak er fjernet, forsvinder tandkødsbetændelsen typisk i løbet af 10-14 dage.
Herefter er det vigtigt, at du fastholder en god mundplejerutine, som effektivt fjerner plak fra tandkødsranden.
Hvordan forebygger du tandkødsbetændelse?
For skal du effektivt reducere risikoen for at få tandkødsbetændelse, skal du huske at børste tænderne grundigt to gange dagligt – henholdsvis morgen og aften.
Derved fjernes madrester og begyndende plak på daglig basis. Det mindsker dannelsen af tandsten, og at der opstår en lokalirritation langs tandkødsranden, som igen kan føre til betændelse i tandkødet.
Supplér også gerne tandbørstningen med daglig brug af tandtråd. Den er rigtig god til at fjerne plak fra mellemrummene mellem tænderne. Og har du madrester mellem tænderne, når du har spist, bør du altid fjerne dem med en mellemrumsbørste efter måltidet.
Brugen af tandtråd bør intensiveres med alderen, ligesom det kan være nødvendigt at bruge den føromtalte mellemrums- eller interdentalbørste. Det er en lille, meget tynd tandbørste, som kan komme ind og gøre effektivt rent i mellemrummene mellem tænderne.
Desuden kan du også med fordel anvende mundskyl som et supplement til din daglige mundhygiejne. Har du fået tandkødsbetændelse, er særligt mundskyl med tea tree oil eller cetylpyridinium chloride (CPC) med til at hæmme den tilhørende inflammation.
Derudover bør du:
Spise en sund kost, som giver godt med kalk og mineraler til tænder og kæbeben.
Undlade at ryge eller reducere, så du ikke ryger mere end 10 cigaretter dagligt.
Undlade eller reducere brug af andre tobaksholdige produkter.
Huske dine regelmæssige tandeftersyn hos tandlægen, så du kan få fjernet tandsten.
Derved kan du effektivt reducere dannelsen af betændelsestilstande i tandkødet.
Er det farligt at have tandkødsbetændelse?
Når du har betændelse i tandkødet, overføres der også betændelsesbakterier til blodbanen. Derved øges mængden af betændelsesbakterier i kroppen.
Så har du andre former for betændelsessygdomme, som f.eks. diabetes eller åreforkalkning, kan tandkødsbetændelse være med til at forværre disse.
Kan tandkødsbetændelse forsvinde af sig selv?
Nej.
Tandkødsbetændelse kræver oftest, at du får fjernet tandsten hos tandlægen. Endnu vigtigere er det, at du er ekstra omhyggelig med regelmæssig tandbørstning og brug af tandtråd i hverdagen.
Det er den eneste måde, du kan få tandkødsbetændelsen til at forsvinde.
Så har du let ved at danne tandsten og dermed øget risiko for at få betændelse i tandkøbet, er det ekstra vigtigt med en grundig mundhygiejne. Ellers kan du i værste fald ende med at få parodontitis, som kan føre til, at du mister dine tænder.
Adent appen kan hjælpe mod tandkødsbetændelse
Hos Adent har vi udviklet en særlig Adent Health-app til din smartphone. Den kan hjælpe dig med at øge sundheden i munden. Samt effektivt reducere plak.
Endvidere hjælper appen dig med at følge udviklingen i din mundhygiejne. På den måde kan du hele tiden sørge for at være et skridt foran i bekæmpelsen af bl.a. tandkødsbetændelse.
I forbindelse med brugen af appen skal du fotografere dine tænder og dit tandkød med mobiltelefonens kamera.
Baseret på appens analyse af tænder, tandkød og plak vil den helt automatisk foreslå tandplejeprodukter mod tandkødssygdomme. Og viser billederne tegn på tandkødsbetændelse, vil du få anbefalet særlige produkter, som er med til at afhjælpe tandkødsbetændelsen og plak.
Ofte stillede spørgsmål
Hvordan får du hurtigt tandkødsbetændelse til at gå væk?
Den mest effektive metode til at fjerne tandkødsbetændelse er ved at gå til tandlægen. Denne vil så undersøge dine tænder og komme med en plan for, hvordan du fjerner betændelsen. Tandlægen renser oftest også tænderne for plak og tandsten. Tandlægen kan dog ikke fjerne tandkødsbetændelsen, uden at du selv intensiverer dine daglige tandplejerutiner derhjemme. I mildere tilfælde kan det faktisk være nok til at fjerne tandkødsbetændelsen. Strammer du ikke op på din tandplejerutine – eller slækker du den igen, når tandkødsbetændelsen er væk – vil den ”komme igen”, lige så snart du falder tilbage til en dårligere mundhygiejne.
